WUKA - Hvilken model skal jeg vælge?
Hvilke menstruationstrusser skal DU så vælge? Læs med i denne guide - vi har selv mange erfaringer med trusserne.
Der findes forskellige ”flows” på menstruationstrusserne – henholdsvis light, medium, heavy og super heavy. Flowet afspejler absorberingsevnen og dermed tykkelsen og kvaliteten af det absorberende lag, så jo mere du bløder, desto tykkere er det absorberende lag. Du skal altså bruge en trusse, som passer til, hvor meget du bløder, og hvor du er i din menstruation.
Light flow:
Let absorberingsevne - kan indeholde omkring 7 ml, hvilket svarer til ca. 1 tampon. Særligt egnet til dage med pletblødning op til og lige efter menstruationens afslutning. Anbefalingen er at bruge trussen i op til 8 timer, men den kan ofte bruges i længere tid.
Medium flow:
Medium absorberingsevne - kan indeholde omkring 15 ml., hvilket svarer til ca. 2-3 tamponer. Anbefalingen er at bruge dem i op til 8 timer, men du kender din krop bedst, og derfor er det også muligt, at du kan bruge dem i længere tid, inden du skifter.
Heavy flow:
Kraftig absorberingsevne - kan indeholde omkring 20 ml., hvilket svarer til ca. 4 tamponer. Flowet er velegnet til det tidspunkt, hvor din menstruation topper. Anbefalingen er at have trusserne på i op til 8 timer. Men igen afhænger det af din egen vurdering.
Super Heavy flow:
Meget kraftig absorberingsevne - kan indeholde omkring 60 ml., hvilket svarer til ca. 12 tamponer. Du kan have trusserne på i op til 12 timer, og ”super heavy flow” er dermed velegnet til dig, som bløder meget eller som fx efterfødselstrusse, til lange vagter på arbejdet, el. lign.
Når du har taget stilling til flowet, så er det på tide at kigge på menstruationstrussen pasform, og hvad der passer til dit behov. Vi gennemgår her de forskellige typer af pasforme.
(OBS - husk altid at se vores størrelsesguide før du køber - der er stor forskel på de forskellige modeller.)
WUKA Bikini - en basic menstruationstrusse de fleste kan lide
Lad ikke navnet narre dig, bikini-menstruationstrussen fra WUKA er ikke badetøj, men det er trusser i økologisk bomuld, som har en form som en bikinitrusse.
Det er en meget ”basic” og diskret trusse med en pasform, der sidder godt på de fleste underliv og numser.
- Bikini beskriver formen, som er en basic trusse, der passer til de fleste.
- Stoffet er dejligt blødt, og den er rigtig rar at have på og diskret.
- Den lavet af GOTS-certificeret, økologisk bomuld, som sikrer at materialet er uden pesticider mm., og dem, som har lavet trusserne, har haft ordentlige forhold.
- Fås i ”medium flow” og ”heavy flow.”
WUKA Hipster - en basic menstruationstrusse med høj kile (god til nat)
En af de andre mere diskrete og basic modeller er hipster. Modsat bikini-modellen har den en høj kile med det absorberende lag, som går hele vejen op bagtil, så den er rigtig god at sove med.
Hipsteren er den billigste af de forskellige modeller, da den er lavet af almindeligt bomuld (i stedet for øko-bomuld som bikini-modellen). Den er netop lavet i det materiale for, at alle skal have råd til den.
Hipsteren er skåret lidt lavere i benene og har en mere lavtaljet pasform end bikini-modellen.
- Hipster-trussen har en kile, der går helt op om bagtil, så den er rigtig god at sove med.
- Hipster-trussen er populær blandt vores brugere, da det er den mindste, billigste og mest diskrete. · Den er lavet af det det blødeste og lækreste BCI-certificerede bomuld.
- Fås i ”medium flow” og ”heavy flow.”
WUKA Hipster Lace - hipster-modellen gjort smuk og elegant med blonder
WUKA Hipster Lace er en mulighed for at gøre menstruationen endnu mere elegant og lækker. Det er en trusse, der har samme pasform som den almindelige hipster-model, men i stedet er der elegante blonder i siderne.
Så er du til lækkert lingerie, så kan du ikke se forskel med Hipster Lace-model.
- Hipster Lace er populær blandt vores brugere, da den er elegant og sidder godt på numsen.
- Den er lavet af det det blødeste og lækreste BCI-certificerede bomuld, mens blonden er lavet af nylon og spandex.
- Fås kun i ”medium flow”.
WUKA High Waist - luksuriøs menstruationstrusse med høj talje
High waist er, som navnet siger, med høj talje, men trussen er samtidig super blød, da den er lavet af det lækreste og meget miljørigtige tencel, som er baseret på træfibre. Den findes tilmed i mange typer, som kan suge lidt og rigtig meget. High waist er en luksuriøs model med gode materialer og strech, som giver en god pasform, hvis man fx ønsker at udjævne maven.
- WUKA high waist er en luksuriøs model med høj talje og mesh i siderne
- Trussen er lavet af det blødeste tencel.
- Den er dejlig elastisk (op til 45 % stretch i livet).
- Fås i ”medium flow”, ”heavy flow” og ”super heavy flow”.
WUKA High Waist Lace - feminin menstruationstrusse med høj talje OG blonder
Hvis high waist-modellen er en luksustrusse, så er ”WUKA High Waist Lace” endnu mere luksuriøs – i hvert fald til dig, der elsker blonder og lingerie. Denne lækre menstruationstrusse er nemlig forsynet med en smuk og feminin blondekant i siderne samtidig med, at den høje talje giver en god pasform til mange kvinder.
- WUKA High Waist Lace er en luksuriøs trusse med blonder og høj talje.
- Trussen er lavet af GOTS-certificeret, økologisk bomuld, mens blonden er lavet af nylon. "GOTS-certificering" betyder bl.a., at bomulden er dyrket uden brug af pesticider.
- Fås kun i ”heavy flow”.
WUKA Midi Brief - allround og populær menstruationstrusse med en sporty kant
Den såkaldte "Midi Brief"-model er en af de mest populære modeller (indtil videre) i England. Vi antager, at det er fordi, den ligesom high waist er lavet af det skønneste tencel-materiale. Herudover er skåret som en mellemting mellem high waist og bikini-modellen, dvs. at den har lidt høj talje, men dog mindre end high waist.
Herudover har modellen mange forskellige typer af sugeevne, og der er tilmed en smart kant med WUKAs navn på, som gør trussen lidt sporty af udseende.
- Pasformen er ”midi”, dvs. midt i mellem en almindelig trusse og high waist, og der er en smart kant med WUKAs navn på.
- Materialet er FSC-certificeret tencel™, som er dejligt blødt, lækkert og rigtig rart og praktisk at have på.
- Ikke mindst er stoffet et miljøvenligt valg, da tencel er baseret på træfibre.
- Fås i "light flow", ”medium flow”, ”heavy flow” og ”super heavy flow”.
WUKA G-streng - menstruationstrusse som g-streng
Er du en af dem, der elsker at gå med g-streng, så er WUKA Thong noget for dig. Den er lavet af lækkert, blødt, BCI-certificeret bomuld, men er ellers rimelig basic af udseende og passer langt de fleste kroppe.
Menstruations-g-strengen fra WUKA kan imidlertid kun tage et ”light flow”. Så bløder man mere, kan man evt. bruge den sammen med menstruationskop for ultimativ beskyttelse.
- Pasformen er god til langt de fleste kroppe.
- Den er lavet af det blødeste og lækreste BCI-certificerede bomuld.
- Fås kun i ”light flow.”
WUKA Boxershorts - sporty og praktiske boxershorts til den aktive menstruerende
Er du meget aktiv og dyrker sport, så er WUKA Boxershorts et godt valg. Trussen ligner og føles som et par "rigtige" boxershorts, hvilket også gør denne model populær hos mange.
Den består er det lækre, FSC-certificerede tencel™, så den er dermed også et miljøvenligt valg. Trussen findes dog kun med én sugeevne (medium flow), som svarer til 2-3 tamponer.
- Boxershortsene er virkelig bløde, lækre og praktiske – og gode til dig, der dyrker sport.
- Materialet er FSC-certificeret tencel™ og er dermed også et miljøvenligt valg.
- Gode som erstatning for inkontinensbind, da de suger med en høj kile foran (men også resten af modellerne kan bruges til dette formål).
- Fås kun i ”medium flow.”
WUKA Swim - menstruationstrussen til badeturen
Hvis du skal ud og svømme i en pool eller på stranden, findes der også en menstruationstrusse, der fungerer som badebukser: WUKA Swim.
Badetrusserne er tilmed så diskrete, at de også kan bæres indenunder dit normale badetøj.
- Menstruations-badetrusserne er lavet af genanvendt nylon.
- Er lavet i meget tyndt stof, så de kan bruges alene eller under badetøj.
- Fås kun i ”light flow.”
ER DU STADIG I TVIVL?
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt menstruationstrusser er det rigtige valg for dig, eller bare mangler vejledning til, hvilken størrelse eller model du skal vælge, så er du meget velkommen til at skrive til os på info@tinc.shop