Gå til indhold

Agrain - Økologisk Maskmel Røgmalt 05 (500 g)

49,00 kr
Inklusive moms

Agrain maskmel produceres af korn, der allerede har haft sin første anvendelse, som base for øl- eller whiskybrygning. Øl og whisky brygges på korn, hovedsageligt byg. Men forskellige typer af øl brygges på forskellige typer af korn, så i nogle er der også rug, hvede og havre.

Røgmaltmelet er en oplagt ingrediens i dit madbrød, her får du en let og delikat røget smag, som om du har bagt det over et bål eller i en stenovn. Melet smager af let røget korn, og når du bager med melet, intensiveres den røgede smag over tid. Vi anbefaler derfor at du langtidshæver dit brød, så den røgede smag kan trænge igennem og give brødet en helt unik karakter.

Melet stammer fra forskellige danske, økologiske mikrobryggerier. Med en let røget smag af korn og med en lys brun farve.

Se opskrifter med Agrain Maskmel Røgmalt 05 her.

Fås i flere forskellige smagsvarianter.

Hvad er mask?

Mask er de maltede og mæskede korn, der er brugt til at brygge øl og whisky på.​ Når bryggeriet har trukket sukkerstofferne ud af bygkornene for at gære øllet, har de ikke mere at bruge kornene til, og det resulterer i, at bryggerier over hele verden hvert år bortskaffer mere end 40 mio tons mask.

I Danmark bliver en del mask brugt til dyrefoder, andre steder bliver det brugt til biogas, men langt de fleste steder i verden har man ikke de muligheder, og masken kasseres som affald. Bryggerier verden over oplever dog et fald i efterspørgslen på mask til dyrefoder, hvilket betyder at mere og mere mask går til spilde.

For hver 100 liter øl producerer bryggeriet 20 kg mask. Denne blanding af korn og vand er rig på næring, og kunne på globalt plan dække 8% af det fødevareunderskud, det estimeres, at verden vil stå overfor om blot 8 år.

Hvem er Agrain?

Agrain er en dansk virksomhed, der har identificeret en metode til forarbejdning af mask. De samarbejder med danske, økologiske mikrobryggerier, om at opsamle deres overskydende mask, og upcycle masken til at producere hverdagsprodukter som mel, granola og chips. Ved at upcycle mask fra øl og whisky produktionen giver Agrain de maltede og mæskede korn en ekstra chance, og er dermed med til at mindske det store fødevare tab.

Sideløbende med udviklingen af lækre hverdagsprodukter til det danske marked arbejder Agrain på langsigtede løsninger, der kan være med til at ændre de globale fødevaresystemer, så verdens fattigste også kan få glæde af denne fantastiske ressource.

Se alle vores produkter fra Agrain her.

Økologisk

Dansk produceret