Skip to content
🇩🇰 Nyhed: Fri fragt ved køb over 299kr - ellers kun 29kr i fragt 🇩🇰
🇩🇰 Nyhed: Fri fragt ved køb over 299kr - ellers kun 29kr i fragt 🇩🇰
Shampoobarer – hvordan fungerer de egentligt?

Shampoobarer – hvordan fungerer de egentligt?

Shampoobarer er et rigtig fint bæredygtigt alternativ til den flydende shampoo. Det er de af flere grunde. For eksempel sælges de ofte uden plastikindpakning. En naturlig shampoobar indeholder heller ikke en masse unaturlige stoffer og andre ting – det kan for eksempel være phthalater, peroxider, parabener og mikroplast.

Desuden er shampoobarer rigtig miljøvenlige, da sæben er koncentreret og ikke blandet op med vand. Man regner faktisk med, at der er en ca. 400% Co2 besparelse ved at bruge faste sæber frem for flydende.

Sådan bruger du en shampoobar

Shampoobarer er de seneste år blevet mere og mere populære, og det er altså ikke uden grund. De fungerer nemlig lige så godt som flydende shampoo. Det at købe bæredygtigt behøver altså ikke betyde, at man skal ofre den gode kvalitet. Desuden er shampoobarer meget drøje i brug, så man kan faktisk også spare en masse penge ved at bruge en fast sæbebar fremfor flydende.

Step-by-step guide
  1. Gør håret helt vådt.
  2. Gnid shampoobaren mellem dine hænder, så den begynder at skumme. Derefter kan du enten:

3a. fordele skummet i håret. Start med at massere hovedbunden og arbejd dig derefter ned mod spidserne. Eller;

3b. bruge shampoobaren direkte i håret, hvis du foretrækker det.

  1. Skyl og gentag hvis ønsket.

Det er altså rigtig nemt at bruge en shampoobar. Når du starter med at bruge en naturlig shampoobar, kan dit hår godt virke klasket og fedtet. Det er altså ikke fordi, at der er noget galt med shampooen, men nogle shampoobarer har en længere tilvænningsperiode (4-6 uger). Det gælder for eksempel shampoobarer med en høj pH-værdi. Efter tilvænningsperioden vil dit hår altså hurtigt begynde at være fint og sundt igen.

Når du vasker hår og har langt, tykt hår, skal du desuden være opmærksom på, at alle hårlagene på bagsiden af hovedet bliver vasket godt med sæben.

Forskellige shampoobarer

I TINC har vi rigtig mange shampoobarer. Overordnet er der to forskellige slags shampoobarer. Dem med en høj pH-værdi (kræver tilvænning) og dem med en neutral/lav pH-værdi. Dem med høj pH-værdi er også ofte kaldet traditionelle shampoobarer. Det er dog lykkedes at lave shampoobare med en lavere pH-værdi, som i stedet er med kokossulfat.

Traditionelle shampoobare med tilvænning:

Balade en Provence

Munkholm

Zero Waste Path (100 gram)

Shampoobare med lavere pH-værdi og ingen tilvænning:

Solidu

Ben & Anna

Birk

Lundegaardens

Marcel Green Soap

HappySoaps

Zero Waste Path 2i1

Irish Soap

Du kan også vælge imellem forskellige dufte (også neutrale og duftfri). Ligesom flydende shampoo ofte er lavet til en speciel slags hår (fx fedtet eller tørt), er shampoobare også ofte det. Vi har for eksempel shampoobarer til fedtet hår, tørt hår, krøllet hår, irriterede hovedbunde, fint hår, samt barer som skaber mere volumen i håret.

Nogle shampoobarer har en 2-i-1 funktion. Det kan for eksempel være, at de kan bruges til både kroppen og håret eller, at shampoobaren også indeholder balsam. Vi har dog også rene balsambarer, som fugter og styrker håret.

En balsambar påføres direkte i håret. Husk at gøre den godt våd først. Når balsammen har siddet i spidserne lidt tid, så skyl håret godt efter.

Previous article Sådan bruger du sæbenødder
Next article Guide til valg af basisolie