Fri fragt ved køb over 329kr - ellers kun 35kr i fragt. OPHØRSUDSALG - BRUG RABATKODEN SPAR50 OG SPAR 50% PÅ DIN ORDRE, GÆLDER ALLE VARER. starter d. 1 december.
Fri fragt ved køb over 329kr - ellers kun 35kr i fragt OPHØRSUDSALG - BRUG RABATKODEN SPAR50 OG SPAR 50% PÅ DIN ORDRE, GÆLDER ALLE VARER. starter d. 1 december.
Guide til genbrug af emballage i din husstand

Guide til genbrug af emballage i din husstand

Ressourceforbruget i Danmark er højt, og vi danskere producerer utroligt meget affald - danskerne har en absolut 1 plads i EU hvad angår produktion af affald pr. person - 766 kg. pr. person pr. år EU´s gennemsnit pr. person er på 486kg.

Engangsemballage er en af de helt store klimasyndere, og derfor giver det rigtig god mening at tænke i genbrug af emballage, hvor du kan. Bliv inspireret til genbrug af emballage her, hvor vi dykker dybere ned i emnet og giver dig vores bedste tips til, hvordan du kan mindske din mængde af affald ved at genbruge relevant emballage.

En god forretning for klima og miljø

Nyere undersøgelser viser, at meget emballage ofte kun skal genbruges få gange, førend det har en positiv effekt på miljø og klima. Det kan dog være svært at gennemskue, hvornår emballage må genbruges på ny, og det håber vi derfor at kunne gøre dig lidt klogere på her.

Forskel på genbrug og genanvendelse

Det er vigtigt at skelne imellem genbrug og genanvendelse, da der er tale om to meget forskellige processer. Du sorterer måske allerede dit affald med henblik på genanvendelse, hvor materialet eksempelvis smeltes om og bruges igen til at skabe ny emballage, men faktisk kan meget emballage genbruges i din egen husstand, førend det skal smides ud i containeren og videre til det lokale sorteringsanlæg. Dermed sikrer du et forlænget liv til emballagen uden at belaste miljøet.

Sådan kan du genbruge emballage i det daglige

Der findes utallige eksempler på, hvordan ganske almindelig hverdagsemballage kan bruges på ny. Modtager du ofte pakkepost, kan du genbruge både selve papkassen og eventuel anden emballage indeni pakken, når du næste gang selv skal sende en pakke afsted. En tom shampooflaske kan skylles og påfyldes ny shampoo eller andre flydende beautyprodukter, og det samme kan lade sig gøre med mange andre former for emballage, du måtte finde i din husstand. Hos TINC tilbyder vi blandt andet refill af økologisk shampoo og balsam, rengøringsmidler, opvaskemiddel, afspænding til opvaskemaskinen samt en lang række af fødevarer i løsvægt, der er lige til at fylde over i passende emballage.

Særligt for genbrug af emballage fra fødevarer

Meget emballage fra fødevarer kan ligeledes genbruges til andre fødevarer, der minder om det indhold, der oprindeligt var i emballagen. Det er vigtigt, at emballagen tømmes helt for indhold og gøres grundigt ren, inden den genbruges, og du skal altid kassere emballagen, hvis den ser slidt ud, krakelerer eller får revner.  Ligeledes er det relevant, om emballagen tidligere har været anvendt til kold eller varm mad, da den kun må anvendes til lignende fødevarer, medmindre andet er angivet. Kig altid på mærkningen eller på den mad, som emballagen har rummet tidligere for at finde frem til, hvad emballagen kan genbruges til.

God fornøjelse med genbrug af emballage, der forhåbentlig kan spare dig fra at gå lige så ofte ud med affald til containeren, som du måske har gjort hidtil.  

Refillery – genbrug din brugte emballage
Økologi – hvorfor er økologi godt?